En kort præsentation på youtube af dag 2 på vores vandring. Du kan i nedenstående læse mere om hvorledes dagen "går".
 |
| Boscastle. Tidlig morgen hvor vi skal krydse den lille strøm før vi kan gå ad kystvejen videre til Port Isaac |
 |
| Dagen starter med godt humør. Det er et dejligt sted vi har fundet for natten. Det kan kun anbefales videre (se forrige dag nederst på siden). |
Næste morgen er vores humør helt fint. Solen skinner og vi har hentet noget morgenmad i byens forretning "Spar". Vi får af vide at turen også har mange udfordringer i dag, dog ikke så voldsomt som i går. Vi prøver at bevare det gode humør ved denne besked. Vi har taget clotted cream og scones med på turen. Clotted cream er fløde som er blevet så tykt som smør. Det smøres på en scone og pyntes med syltetøj. Det smager afsindigt godt.
 |
| Clotted Cream til Scones med syltetøj |
 |
| På vej ud af Boscastle tidlig formiddag |
 |
| Jens har endnu ikke fået ømme fødder og ondt i knæet og er helt vild sej over at kunne klare alle strabadser :-) |
Lad det komme efterhånden som "problemerne" opstår, ellers så kan glæden gå lidt af fløjten, når man vandrer.
Han begynder så småt at "hyle" i løbet af dagen, som forventet. Gårsdagens slid har sat sine spor og da vi er lidt over halvvejs, er Jens's skinneben, læg, og højre knæ meget ømme (ha ha). Han begynder at humpe på sit højre ben (meget ofte - højre) og går meget langsomt nedad de bratte skråninger mellem kløfterne. Der er ca. 5-6 kløfter som vi skal passere. Vi kommer gennem bunden af en kløft, hvor der strømmer vand ud til havet. Der er så smukt at vi begynder at forstå, hvor smukt legenden om Kong Athurs ø Avalon egentlig må være.
Vi er på vej til Kong Athurs hjemby Tintagel, hvor slottet ligger.
Da vi ankommer til Tintagel, er vi ved at være sultne og vi er ved at overbevise os selv, især Jens, om at tage bussen resten af vejen. Men først skal vi have en af de "berømte" Traditional Cornish Pasty. Jeg får min med vegetarfyld og ummm numme hvor det smager bare godt.
 |
| Man aner en smule træthed efter den halve vandring. Det er rart med en pasty før det gør videre |
 |
| Ved indgangen fra havet til Byen Tintagel, Kong Athurs hjemby, står dette smukke stengærde med hottentot blomster |
Vi henvender os til turistbureauet, som fortæller os til vores store ærgelse, at der er ingen direkte bus til Port Isaac. De anbefaler os at vandre, da det vil gå hurtigere og turen er helt sikkert værd at opleve. For mit vedkommende er det ok, men Jens får en "nedtur" og "hyler" lidt igen over fødderne og nu især det højre knæ.
Han mener ganske enkel at den afstand der står beskrevet i bogen, er ude af tangent med virkeligheden. Der er i hvertilfælde dobbelt så langt om end ikke mere. Han synes at den bog bør skrives om og jeg ved ikke snart ikke hvad der ikke er galt med den bog. Sådan er det altid når man er træt i sine fusser. Nu handler det bare om at holde fokus på noget andet end at høre på det "brokkeri" ellers så bliver man selv mere træt. Han får en lille peptalk om at nu skal han tage sig sammen og lade være med at humpe så meget for det gør det faktisk meget værre. Kroppen er ved at finde frem til at rette op på sine skævheder og så er det jo ikke meningen at du skal humpe rundt. Kroppen er vældig intelligent og så snart "den" ved at der er nogle udfordringer i vente, så indstiller den sig på det og så er det op til dig at lære din krop bedre at kende. Nu får du luft, sol, vand, og motion. Det ved du godt er sundt og det kan godt være at det er lidt hårdt i starten, men efter en uge, er kroppen ved at finde ud af det. Sådan er det med al begyndelse. Det som forhindrer dig i at gå ordentligt er dine tanker, som forsøger at fortælle dig, at du er doven og hellere vil have chokolade, scones med syltetøj, kaffe og smøger. Nixen bixen. I gang med dig, Jens. Hold ud og vær tålmodig. "Glem" dine smertekrop for en stund og gå med oprejst pande. Sådan lyder min peptalk for jeg ved udmærket hvad det er han er ved at gennemleve. Jeg har gået mange kilometer i de seneste år og ved at der er muligt at gå sig rask, alt efter sit gå på mod. Mere om det senere.
Han mener ganske enkel at den afstand der står beskrevet i bogen, er ude af tangent med virkeligheden. Der er i hvertilfælde dobbelt så langt om end ikke mere. Han synes at den bog bør skrives om og jeg ved ikke snart ikke hvad der ikke er galt med den bog. Sådan er det altid når man er træt i sine fusser. Nu handler det bare om at holde fokus på noget andet end at høre på det "brokkeri" ellers så bliver man selv mere træt. Han får en lille peptalk om at nu skal han tage sig sammen og lade være med at humpe så meget for det gør det faktisk meget værre. Kroppen er ved at finde frem til at rette op på sine skævheder og så er det jo ikke meningen at du skal humpe rundt. Kroppen er vældig intelligent og så snart "den" ved at der er nogle udfordringer i vente, så indstiller den sig på det og så er det op til dig at lære din krop bedre at kende. Nu får du luft, sol, vand, og motion. Det ved du godt er sundt og det kan godt være at det er lidt hårdt i starten, men efter en uge, er kroppen ved at finde ud af det. Sådan er det med al begyndelse. Det som forhindrer dig i at gå ordentligt er dine tanker, som forsøger at fortælle dig, at du er doven og hellere vil have chokolade, scones med syltetøj, kaffe og smøger. Nixen bixen. I gang med dig, Jens. Hold ud og vær tålmodig. "Glem" dine smertekrop for en stund og gå med oprejst pande. Sådan lyder min peptalk for jeg ved udmærket hvad det er han er ved at gennemleve. Jeg har gået mange kilometer i de seneste år og ved at der er muligt at gå sig rask, alt efter sit gå på mod. Mere om det senere.
 |
| Jens sakker bagud og kan næsten ikke finde ordenligt fodfæste på denne smalle sti og man er næsten tilbøjelig til at glemme de smukke omgivelser omkring sig. |
 |
| Her er det tydeligt hvor smal kystvejen også kan være. Det er lidt af en prøvelse, da det føles som at gå på en line på landjorden |
 |
| Aftens solnedgang. Der er dagens "tak" fra hvor skønne jord og univers til os. |
Henved ved 19 tiden om aftenen når vi frem. Der har været nogle drøje timer sidst på dagen. Men solen var med os og hele tiden har vi naturen som følgeskab, som gør sidst bedste for at vi får nogle smukke oplevelser ud af det. Vi når frem til vores Bed and Breakfast og er taknemmelig over den gæstfrihed som stedets ejer udviser. Jeg må lige en tur i Coop, hvor der er en "cash machine". Langs kysten er det ikke muligt at finde en bank i hver by med en dankortautomat. Det skal man lige have in mente. Senere på aftenen efter et tiltrængt brusebad, før turen går ned til den lokale restaurant, nyder vi først en lille gåtur i byen med hump og bump. En regnbue viser sig på himlen, selvom vi ikke har mærket noget til regnen . Vi ser også solnedgangen ved bugten. Jeg får også ringet til en veninde i Danmark for at høre om hun vil tilse min lejlighed. Der har været nogle mystiske opkald på min mobil her til aften og da jeg ringer tilbage på det opkaldte nummer, får jeg kontakt med en tavshed. Jeg kan høre der er nogen, men vedkommende lytter bare. Underlig noget.
 |
| Ingen regn, måske i det fjerne, men en regnbue toner frem på himmelhvælvingen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar