Dag 6: Mawgan Porth til Holywell

Vandring på havbund mellem muslinger og klippesten

Vi ved at vi skal krydse The Gannel River i dag, og at vi er nødsaget til at være opmærksomme på tidevandet. Hvis vi ikke når frem før flod, så skal vi gå en længere omvej, og det betyder ekstra kilometer at gå. Det tager dog ikke fornøjelse af, at gå på havbunden fra Porth til Newquay. Hvis jeg skal gå turen om igen, vil jeg vælge en dag i Newquay, da stedet ser ud til at byde på gode oplevelser og måske er der også mulighed for at overnatte et skønt sted.

Der er underligt at tænke på at vi går på havbunden. Der er masse af blåmuslinger på de spredte klippestykker. Muslingerne sidder klinet op af hinanden side og side og ligner et stort kunstværk som helhed. Længe står jeg bare der og kigger og kigger. Jeg står faktisk og måber over disse mærkværdige skabninger og de mønstre de laver. Det er bare en verden for sig selv, som har åbenbaret sig, lige her foran mine øjne. Klippestenene ser ud som "levende" væsener og består af mineraler, muslinger, alger og masse mikro/makro organismer. Ikke så snart vandet kommer ind, så "åbner" der sig igen nye verdener, men der vil være vand som adskiller mig for at se disse mirakler ske under vandet.  Lige nu kan jeg kun stå her og se mig mæt af disse syn.
Strækningen fra Mavgan Porth og til Holywell, vil jeg altid have i min erindring og jeg vil bruge meget mere tid end vi gjorde. Vil ville nemlig forsøge at nå over floden før tidevandsskiftet. En anden god gang, så vil jeg bare vente og bruge den tid der skal til for at absorbere alle indtryk bedre på denne strækning, som er guld og tid værd. Vi haster alt for hurtig videre. Det lykkes os dog ikke at slippe for nogle ekstra kilometer, idag vi følger nogle anvisninger i vor bog Cornwall Coast Path, som fører os til en fodbro. Men det er nu alligevel en spændende at gå langs flodbreden. Vi kunne dog have valgt at tage sko og strømper af for at vade over på den anden.

Krydser en golfbane 

Men før vi krydser floden skal vi også krydse en golfbane. Det er noget af en ekstraordinær oplevelse, som vi slipper heldigt fra. Vi ser golfbanen og vi opdager et hegn, hvor der er klippet hul. Vi føler os næsten overbeviste om at det er vor "skæbne" at gå gennem hegnet og krydse golfbanen. Nu skal vi lige have in mente at det er spillere på banen, men det kan vel ikke gøre så meget at vi lige skal forbi eller hvad!
Vi kommer faktisk halvvejs og vi er dog opmærksomme på, at der bliver holdt øje med os. Nogen råber noget og lige med et kommer der to unge mennesker kørende i en lille bil. De beder os omgående at forlade banen, men lige pludselig så kan jeg ikke helt forstå hvad de siger.
Gå tilbage, ikke om vi eller jeg gider. Jeg er meget uforstående overfor deres anvisninger. Den ene af de to unge herrer begynder at få lidt "medlidenhed" med os, da vi højst sandsynlig ser temmelig løjelige ud og er helt galt afmarcheret,  så han peger over på et hegn ikke langt fra os og fortæller minsandten at der kan vi slippe ud. Lige pludselig kan vi godt forstå hvad der bliver sagt igen.
Vi bliver så glade og vi er også godt klar over, at vi er på herrens "golf"mark. Det er ikke godt det her. Vi kan få en bøde for vores handlinger. Vi har trods alt kravlet gennem et hul i et hegn. Et hul der er blevet klippet op af andre der også gerne lige ville tage en genvej. Vi er gået ind på et spilleområde, hvor de ovenikøbet er godt i gang.  Vi kunne såmænd også at fået en golfbold i hovedet. Det vil sikkert ikke være sjovt. Det ender med, at vi med meget raske skridt går over til "nødudgangen". Den vej som vi får anvist og vi slipper dog for at gå helt tilbage. De ser meget alvorlige ud og jeg tror ikke at de synes at vi er særlige kløgtige, men den ene kan dog ikke helt lade være med at trække en anelse på smilebåndet. Jeg mener altså at kunne se en lille træk i mundvigen, som kan minde om et smil, der ikke bliver helt udfoldet.
Nu har vi også prøvet at krydse en golfbane og nu er det tiden kommet for at krydse floden "The Gannel".
Da vi er går videre på den anden side af floden kommer vi til en skøn, en mega skøn strand ved Porth Joke. Det er ikke fordi den er smukkere end den tidligere strand i dag, men den er anderledes og passer ind i min "psyke". Det er her jeg for alvor forstå faren ved tidevandet. Mens vi barefodet  nyder sandet mellem tæerne begynder vandet at trænge gennem sandet. Langsom stiger det centimeter for centimeter. For hver gang vandet skyller ind kommer det længere og længere mod land. Jeg observerer at vandet vitterligt kommer nedenfra og op gennem sandet og der er sandflager som lægger sig på overfladen af vandet! Det ser vildt flot ud.

Sand flyder på sandet her ved tidevandsskift

Holywell - den hellige kilde i grotten 

Vi når frem til Holywell, og som navnet indikerer,  er der en hellig kilde i denne lille kystby. Kilden ligger indeni en grotte i den fjerneste ende af Holywell Beach. Kilden går vi hen til senere på aftenen. Det er en af de aftener som jeg sendt vil glemme. Vi ser kilden og på vejen frem og tilbage,  er der solnedgang. Ovenud og uforglemmelig smukt er det. Vi samler små muslingerskaller, der er knækket i stykket af års slid af havet, de er mangefarvede og ligner smykker der er spredt af vinden og hvis man trækker en i en snor, samler man hele strandet og kan tage den med hjem.

Dagens overnatning: B&B La Reserve 

Værtsparret. Dette sted vil jeg uden at
blinke med øjnene anbefale at overnatte.
Det er en drøm at sove her og energien
er ovenud god og det samme er morgenmaden, specielt
hvis man vegetar. Du kan
være sikker på, at du også får tilbudt
et ekstra håndklæde til dagens brusebad. De to mennesker
på billedet er indbegrebet af Cornish gæstfrihed