Dag 5: Trevone til Mawgan Porth

Endnu en skøn dag, men denne dag markerer sig
ved at vi går uden stor opbakning.

Vores første dag uden stor opbakning

Vi vågner op til lidt regnvejr og ikke så snart jeg kigger ud af vinduet ser jeg den smukkeste regnbue. Hvor er her bare vidunderlig og sikken en gave at vågne op til dette syn.

Jens har "store" problemer med sit knæ og så kommer ideen. Kan jeg få værten for B&B til at køre rygsækken til vores næste overnatningssted? Jeg må ned og spørge og til vores store held, så får de medlidenhed med Jens. Vi får også anvist en genvej, så dagens etape bliver mere imødekommende for Jens. Han bliver helt glad og "overfrisk". Det er lige før han er blevet helbredt (hi hi). Det er nu rart må jeg indrømme at slippe for den store rygsæk ind i mellem. Men ikke så snart finder vi straks noget nyt at bære på. Vi finder en stor smuk skifer-sten med calcit. Den må vi med hjem. Den er selvfølgelig tung, men nu har vi ikke så meget at slæbe på. Vi kan i det mindste bare forsøge at have stenen med os i dag, så må vi tage stilling til resten af turen en dag af gangen. 

Vi kommer til et område hvor husene bliver en del af landskabet. Tagene er lavet af græs og gemmer sig ind i bakker og klipper. Flot ser det ud. 

Hus som næsten er camoufleret med omgivelser 

Det begynder at regne i små 3 timer. Først en ordentlig byge og så en stille regn. Dette regnvejr bliver vores eneste vand fra oven på hele vores tur. En tur på 23 dage med 3 timers regn. Det regner også lidt akkurat den dag jeg tager hjem fra Plymouth. Plymouth er endestation for min rejse før jeg tager videre til London. Der er en som siger til mig at jeg ikke må rejse hjem for ellers vil solen forsvinde. Det er dog det smukkeste jeg har hørt længe og jeg kan ikke lade være med at smile.

Dagsbogsnotater 

Denne Coast Path tur er langt fra hvad jeg ellers har oplevet af vandreture. Her er så smukt at mine sanser har svært ved at fatte det. 

I morges fik jeg et indre billede af cupcakes! Jeg åbnede øjnene og tænker på dagens tur. Den skulle være lige til at gå til. Jeg står og og kigger ud fra taglejligheden. Himlen er påmalet en regnbue. Det ser fuldstændighed ud som regnbuen ender i et træ tæt på hvor jeg befinder mig. Det har regnet. Der er aldrig problemer med at finde coast path, da den kan ses fra lang afstand og altid befinder sig ved kysten. Udsynet er ikke spærret af huse. Her i Cornwall er der brede og lange udsigter. Hvis man har havet til sin højre side, er man altid på rette vej såfremt destinationen er Plymouth. Efter et par timer regner det og vi skifter hurtig tøjet ud til vind og regntætte overtøj. Bukserne bliver drivvåde, men vi går der tørt igen. Det er frisk og rart med noget vådt til hovedet ind i mellem de dejlige vind og sol timer.
Vi får at vide at der kommer et tearoom et sted på vores sti i dag og at det er et besøg værd. For nyligt på dette sted har man fundet et levn fra gamle dage. Der ligger et fort fra jern-alderen. Desværre så jeg det ikke, da jeg ikke fik øje på det. Men vi kom forbi the tearoom hvor vi endelig fik clotted cream, jam og scones. Det smager ligeså godt som det ser ud. Vi fik også brøndkarse suppe.
I dag får jeg lavet en aftale med b&b hvor vi overnattede, at køre vores bagage til næste sted, vi skal være. Stedet hedder Mawgan Porth.  Det er overraskende at se hvor forskellige de steder vi bor er.  

I dag har vi store vinduer i vores værelse. Vi har dronning og kongeudsigt. Løfter jeg blikket fra min iPad, som jeg bruger til at nedskrive dagens oplevelser, falde mit blik på et bjerg, hav og himmel er malet med hvidlige, lyse og mørke grålige og blålige nuancer.  Bjerget er beklædt med grøn græs og lilla engelske blomster. Jeg kan se "the coast path" som vi skal vandrer af i morgen. Regndråber begynder så småt at lave pletter på ruden. Luften bliver fortættet til små grå vandblærer. Himlen splittes og blå himmel kommer til syne mellem hvid-grålige skyer og solen titter frem medens den går ned for at ramme havet. Før den forsvinder spreder den strålerne ud som en vifte og giver et kram til Cornwalls beboere. Et hustag som ligger først for har gullig nuance af mos og alger. Hvis jeg stiller mig helt hen til det store vindue kan jeg se ned i bugten, hvor stranden ligger som en lang tunge og ender ved en bro. På begge sider af broen ses byen små forretninger og den lokale pub. Byen er ikke stor og er typisk en havneby i Cornwall. Dette syn af blot en et af Cornwalls udsigter. Der er aldrig en dag som denne som viser sig igen. Ikke underligt at kunstnere trækkes til dette sted.
Der er ikke meget som stopper udsynet her langs kysterne. Der er ikke store partier af skove, kun få læhegn og enkelte små oaser af tæt skov.
De 4 overnatningen som jeg har haft indtil nu, har der været vidt forskellige.  Det er også en god erfaring at få om hvad folk anser som værdier. Er der udsigten eller rummets indretningen, morgenmaden? Hvert sted har noget speciel at byde på og priserne svinger lidt op og ned.  I nat har vi stor sten af skifer og calcit med fra dagens vandring og som står i rummet og spreder essens af Cornwall. Når jeg lukker øjnene ser jeg klipper, stejle skrænter og en smule bekymring over de dybe kløfter. Jeg drømmer om min familie, sygdom og min mor. Jeg har det fint i min krop, men mine tanker er fuld af frygt i nattens drømme. Men ikke så snart jeg er vågnet, skinner solen i mit hoved og ikke så snart jeg et stået op, skinner den fysiske sol i verden.
Bed and breakfast inventarer består af gamle slidte møbler og her er støvet. Det er knap så hyggeligt som udsigten.

Luggage Transfer

Efter gårdagens lettelse over at vandre uden bagage, vil vi gerne gøre kunsten efter i dag. Vi får lidt mere kendskab til det som hedder Luggage Transfer.  Det er et firma som har specialiseret i at køre med folks bagage til en fair pris. Vi fik gårdsdagens vært fra B&B til at køre vores rygsække frem og vi er enige om at det er nu meget godt for både Jens' knæ, men også for at bruge lidt mere tid på "at være" på en anderledes måde, end hvad der er normalt for pilgrimsfærd for mit vedkommende. Jeg må indrømme at det er rart at slippe for al den vægt. Måske vi skal skiftes med at gå med og uden rygsæk på denne tur.  Begge dele skal prøves. Værterne denne dag vil gerne køre vores rygsæk, men det er ikke sædvane for B&B.  De får selvfølgelig betaling for at køre det for os. Det er lige før man tænker, skal man selv lade sig fragte, men det går jo ikke selvom fristelsen er tilstede.

Vi får kraftigt anbefalet her til morgen af værten fra vores B&B i Trevone,  at der et TeaRoom på vores vej, hvor vi kan få kager og kaffe. De gamle viktorianere kom fra London for at nyde stedets ro og udsigt og sikkert med en kop te og kage.

På nedenstående youtube klip fortæller Jens lidt om de sten vi finder undervejs, og man får lige en smagsprøve på Cornwalls smukke kyster. Det har lige regnet og vinden rusker en smule i vores tøj

På denne strækning finder vi en stor sort skifersten med calcit som vi tager med nu hvor vi ingen bagage har. Vi tænker ikke på at det vil blive en ekstra vægt til morgendagen. Vi må tage en dag af gangen.
Efterhånden som vi går får vi mere og mere lyst til at kaffe og kage. Jeg gør i hver tilfælde. Det bekymrer mig, hvis vi kommer til at overse det Tea-room sted som ligger tæt på noget det hedder Bedruthan Steps. Det er her at viktorianere ofte kom fra London for at opleve det vilde hav. Da stedet endelig kommer til syne overser jeg det gamle jernalder fort. Jeg kan ikke tænke på noget som helst andet end kaffe og kage. Mine forventninger bliver indfriet og vi får også brøndkarsesuppe før desserten. Hold da helt op, hvor det bare smager godt.

Brøndkarse suppe og desserten består af clotted
cream, scones and jam. Det er bare så lækkert.

Før jeg tog afsted til England, havde jeg fået pandehulebetændelse og der er også noget betændelse i den ene lunge. Jeg har været på penicillin og er ikke helt på toppen da jeg starter pilgrimsfærden. Men allerede på nuværende tidspunkt er der en markant ændring. Jeg har det meget bedre og har kun en lille snert af betændelsen tilbage. Cornwall himmelstrøg har en absolut helende effekt på helbredet. Maden er også fortræffelig i England i mit verdensbillede.

Udsigten fra vores B&B. Det ligner simpelthen at jeg kigger på et
levnede glansbillede, når jeg ser ud af vinduet

Dagens overnatning: Westwind B&B

Udsigten ud af vinduet dette sted opvejer
støvet i rummet.  Jeg vil godt anbefale stedet trods
gamle møbler og støv i rummet. Det overlever uden de
store problemer man for en enkelt nat. Jeg har godt nok dårlige
drømme, men ved ikke om det skyldes stedets energi.